tirsdag den 5. marts 2013

Stjernen stella

Så kom den endelig op. Jeg fik den her skønne 'Stella' stjerne af min bror og svigerinde til min fødselsdag sidste år. 

Stella er formgivet af den super dygtige keramiker Thora Finnsdottir og er en del af Kählers nye serie af vinduesophæng og er egentlig lanceret som et juleophæng med mulighed for at sætte et fyrfadslys i. Men jeg syntes den nemt kan hænge oppe hele året og vil nok undlade lyset det meste af tiden.

Stella har været utrolig populær og blev udsolgt meget hurtigt efter den blev sat i handlen, men nu er det endelig muligt at få den igen JUBII! 

Jeg fik den for et par uger siden og har gået og nydt at kigge på den i kassen og tænkt på den helt rigtige plads til den. Vi har en masse vinduer i vores lille hus og jeg elsker at pynte dem. Det er som små individuelle rum med ramme om, perfekte til yndlingsting og pynt til øjet. 

Og nu kom foråret og solen står endelig ind igennem vores vinduer igen - så skønt! Så nu kom Stella op og hun hænger smukt og skinner i solen.

Stella kommer med jernophæng og tre forskellige farver snor, jeg valgte pink som står super godt til resten af pynten i vinduet:)