fredag den 2. november 2012

Wonderful words..

Jeg har altid haft noget med ord, det var nok også derfor at jeg i en tidlig alder begyndte at skrive små digte og ønskede mig den store citatbog i fødselsdagsgave og havde store journalistdrømme:) det bliver ikke til den store poesi mere, men jeg elsker stadig at skrive og jeg har stadig citatbogen og ja jeg syntes stadig at jobbet som journalist må være et af de fedeste job der findes!

Jeg syntes at bogstaver og ord er utrolig dekorative og bruger det så tit jeg kan i min indretning, stærkeste kom det nok til udtryk da jeg i en tidligere lejlighed pyntede mine dørkarme med linjer fra mine yndlingssange, jeg syntes det var vildt dekorativt og det gav mig virkelig noget at kunne se de tekster hver dag. 

Så alt med ord, citater og tekster fanger min opmærksomhed og hvis jeg falder over et nyt citat eller en anden fed tekst, husker jeg den og tænker straks om jeg kan lave noget kreativt med den.

Jeg kan ikke tage æren for disse tekster, jeg er faldet over dem forskellige steder i blogland, men jeg syntes simpelthen de var så seje, at jeg lavede min egen version af dem som jeg nu skal have fundet plads til rundt omkring i huset.



Familiefoto

Mine bonusdatter Julie er på efterskole, hun er rigtig glad for det og nyder alt det nye, men savner jo også familie og venner derhjemme, så hun ville gerne have nogle billeder af os allesammen ud på skolen. 

Da jeg vidste at hun nok ville bruge mange af billederne til forskellige ting, ville jeg ikke til at købe et rigtigt fotoalbum, men syntes alligevel jeg ville gøre lidt ud af det.

Det lille album er bare lavet af 2 stykker pap, noget gavepapir og masking tape fra Tiger og en stor kortring. Hurtig og billigt.




onsdag den 31. oktober 2012

De sidste halloween spøgelser - og så på dagen!;)

Idag er det så endelig halloween.. Og jeg må sige at jeg har været meget på halloween i år med pynt, en hel flok græskarmænd, spøgelser af alle slags og hekse som sophia har været meget optaget af. 

Så det ville jo være helt perfekt at holde en lille fest, nu hvor dagen endelig kom, så det var super da vores søde genbo Mirka kom med en invitation til eftermiddagshygge. Hun havde dækket det fineste bord med hjemmebagte kanelsnegle, spøgelsesservietter, saftevand med sugerør, den lækreste 'måne-te' og MARENGS SPØGELSER!! 

Jeg har jo før vist et par forskellige spøgelser her på bloggen, jeg syntes simpelthen de er så sjove og dekorative og helt klart mit yndlings halloween motiv, så jeg var helt vild med dem og det var børnene også!:)

Og det var en fest, med 2 udklædte lyserøde piger, masse af leg og børnerod og hygge.. skønt.. happy halloween!!:)




Kys mig Kusmi!

Jeg opdagede Kusmi te for efterhånden mange år siden da jeg arbejdede på et virkelig hyggeligt konferencecenter i Silkeborg. Det var et gammelt fint kursted og det mærkede man stadig meget i omgivelserne og atmosfæren - et skønt sted at arbejde. 

Det var et virkelig gennemført sted hvor der blev kræset om deltaljerne og hvor man gerne ville give lidt ekstra. Og en af de skønne ting jeg tog med fra det sted, blandt mange, var at jeg fik øjnene op for Kusmi te. Vi havde fast deres mint te og den nød jeg hver gang jeg var på vagt:) 

Efter den tid har Kusmi te fulgt mig fast og jeg har efterhånden været igennem de fleste af deres skønne varianter. Og ja, selvfølgelig faldt jeg ikke kun for smagen, jeg faldt også for den gamle historie og tradition der er bag Kusmi som man bl.a. kan læse om på låget af deres dåser og ja... så faldt jeg jo også stærkt for designet.. Kusmi har simpelthen de smukkeste dåser.. Jeg kunne aldrig finde på at smide dem ud, de er simpelthen for dekorative, så de gemmes og bruges rundt omkring i hjemmet i forskellige funktioner. 












Husk give away'en!

Jeg satte jo gang i min første give away i sidste uge, nogle skønne kort fra Valeasc design. Du kan stadig nå at være med i lodtrækningen, det enste du skal gøre er at skrive en kommentar på dette indlæg. 

Vinderen bliver trukket fredag og så vil jeg i løbet af den næste uge sætte gang i en ny magisk jule give away og en rigtig skøn en af slagsen - nemlig Sif Orellana's nye bog 'Sif's magiske julekalender'.. så skynd dig at sende mig en lille hilsen i kommentarfeltet i dette indlæg for at deltage i denne uges give away og følg med her på bloggen for at komme med i lodtrækningen på den nye give away også.




Øv, øv og so long..

Jeg ved ikke med jer, men jeg sad jo og heppede på min favorit i boligserien 'Danmarks skønneste hjem' i mandags nemlig Pernille og Anders' hus i Silkeborg. Huset gik til min store glæde videre til finalen, men blev desværre slået på stregen af et andet rigtig skønt hus i Skibby. 

Orangeriet i vinderhuset
Jeg havde ellers mobilen fremme og sms stemme og det hele og tog mig selv i at sidde og heppe de sidste sekunder i afstemningen, så det var ikke supporten der manglede..:)

Og det var så farvel til en skøn boligserie, det har været en fornøjelse at følge med og jeg sidder tilbage men en masse inspiration og små indblik i mange spændende menneskers hjem og liv. Jeg kan se at dr gentager succesen igen næste år, så der er noget at noget at se frem til;)

So long mandagshygge..






mandag den 29. oktober 2012

Husk at se tv i aften!!

Husk at se 'Danmarks skønneste hjem' på dr1 i aften kl. 21. Jeg elsker det program og har fulgt trofast med i hvert afsnit.. Det var lige sådan et boligprogram vi manglede med dygtige eksperter, virkelige mennesker og virkelige historier.. FEDT FEDT! 

I aften bliver det rigtig spændende, for der offentliggøres de 3 finalister. Jeg har haft min personlige favorit siden program nr. 2, hvor eksperterne besøgte Pernille og Anders i deres renoverede hus i Silkeborg. 

Jeg faldt for huset med det samme, jeg kan lide den rå stil, det perfekte og uperfekte, formerne, farverne, skævheden og  personligheden. Det hus skal bare med i blandt de 3 finalister!! Og efter min mening vinde hele puljen;)

Krydser fingre - det blir' spændende!





W(v)enindesnak og webbutik

Jeg var til en børnefødelsedag hos en af mine rigtig gode veninder i efterårsferien, hvor børnene hyggede sig og legede godt og derved gav os mødre lidt ekstra tid til at hyggesnakke. De er nogle rigtig søde piger som jeg desværre ikke ser så tit som jeg gerne ville da afstanden er lidt for stor, så det var super lige at få opdateret lidt hele vejen rundt og sludret om løst og fast.

Og en af de gode ting jeg tog med fra denne snak var kendskaben til en rigtig fed ny webbutik som hedder 'Designfavoritter.dk' som sælger brugskunstprodukter baseret på sæson og outlet. Det er en rigtig god blanding både prismæssigt og produkt.




Jeg syntes de har nogle rigtig spændende mærker som bl.a. Rice,Casalinga, House Doctor, Neon Living og senest har de fået Ferm Living. 

De har en rigtig fin blog på Facebook hvor de løbende har spændende tiltag og super tilbud. 

Jeg skal helt klart ind forbi og shoppe en af dagene og finde nogle julegaver - til mig selv!

Webbutikken ligger fysisk på den samme vej som min mormor og morfar boede på, hvilket er en gammel og charmende vej tæt på skov og sø i Silkeborg, så for mig gør det butikken endnu mere speciel:)




Dejlig vinterweekend..

Sikke en skøn vinterweekend vi lige har haft.. ah, frisk luft og klar blå himmel, det er bare skønt!! Vi havde ikke de store planer for denne weekend, hvilket er rigtig dejligt engang imellem da det giver luft og lyst til at være impulsive og kreative. Weekenden startede med et besøg på Vejle sygehus hvor Willum skulle have hans øjne checket, han klarede det i super flot stil og var meget glad for den nye gravemaskine han fik bagefter. Jeg havde købt gravemaskinen et par dage før i min yndlingsgenbrugbutik sammen med 2 andre biler og havde egentlig regnet med at de skulle bruges til kalendergaver, men Willum er helt vil med maskiner så jeg syntes han skulle have den her nu da han skulle undersøges.

Weekenden stod derudover bl.a. på kanelsnegle hos nogle venner hvor vi fik mulighed for at lege med deres skønne hvalp Louis, strandtur med havgus og jorden er giftig leg, hyggebag til børnehavemadkasse, kreation af endnu nogle invitationer, hygge i sofaen med nye engelske boligblade Christian havde været så sød at tage med hjem fra Manchester, gemme og tebesøg i legehuset i haven og da jeg allerede går og glæder mig til jul, sluttede vi med en dejlig gang flæskesteg og rødkål.. uhm:)