mandag den 15. oktober 2012

Små halloween spøgelser

Så er efterårsferien igang! Og for mig er efterårsferien (og mere eller mindre alt der har med efterår at gøre;) lig med HYGGE! 

Noget jeg også er ved så små at tage ret godt til mig er HALLOWEEN og de traditioner der er omkring det, især som mine børn bliver større. 

Min italienske veninde som jeg før har omtalt her på bloggen er gift med en amerikaner og vi har for nogle år siden været på besøg hos dem til halloween og set hvordan de fejrer den og jeg syntes det var vildt fedt og blev helt sikkert ramt. 

Men nu har jeg det også sådan at man skal fejre det der kan fejres, det sætter kulør på hverdagen og gør bare det hele lidt sjovere!:)

Så efter at have lavet græskarmænd til hele familien kastede vi os over denne lille søde ting - spøgelsesflødeboller! Det er nemt og sjovt og så er de vildt dekorative..:) 

Vi spiste de fleste selv, men nogle stykker endte som pynt på en pengegave til vores søde kusine Rosa som havde fødselsdag igår! Ansigterne er tegnet med glasur og da der var lidt glasur tilovers, brugte vi resten til at skrive en lille hilsen på doilie-kortet.


HAPPY HALLOWEEN EVERYBODY!