fredag den 28. september 2012

Pak det ind

Jeg elsker gaver.. jeg elsker især at give gaver. Indholdet er selvfølgelig det vigtigste, men jeg elsker at gøre noget særligt ud af indpakningen og så skal der altså et kort med også.. Jeg elsker kort og efter at have boet i England hvor de er fantastiske til kort og har en meget stor tradition for at give kort til enhver anledning, har denne kærlighed vokset sig endnu større:) Jeg ved ikke om de altid bliver værdsat, men jeg kan ikke lade være.. Jeg hygger mig bare så meget med at gøre noget særligt ud af det og det gør bare min glæde ved at give, så meget større. 

Det behøves ikke altid være de dyreste og mest specielle ting jeg bruger til indpakning, men med tanken på personen som skal have gaven og anledningen, prøver jeg at tilpasse dekoration og detaljer og kort så det danner en helhed og forhåbentlig bringer glæde hos modtageren:)



torsdag den 27. september 2012

Mal det!!

Et af mine bedste stylingtricks hvis det er tid til forandring og der generelt bare er noget der skal friskes lidt op er - mal det!!!

Jeg elsker fornyelsen og forskønnelsen i at male.. og jeg elsker især den hurtige og nemme metode med med maling på dåse.. jeg ved ikke hvor mange ting der gennem tiderne har fået denne kærlighed at føle..:)

Senest er det ting til Sophia's værelse der har været igennem møllen, nyt og gammelt har fået et pift tøse-pink:)










tirsdag den 25. september 2012

HAY shop/Vero Moda

Jeg elsker overraskelser når jeg shopper, jeg elsker når jeg får mere end forventet og jeg elsker alt NYT.. 

Så jeg blev så glad da jeg var i Århus for nogle uger siden og kiggede ind i den nye Vero Moda flagskibsbutik på strøget.. Udover at der var en vildt fed indretning og de viste deres produkter på en masse spændende nye måder, havde de lavet en lille HAY shop in shop primært med HAY MARKET kollektionen. 

HAY er ejet af Bestseller koncernen som også står bag bl.a. Vero Moda, så det er jo et oplagt valg, som  jeg nu står og undre mig over de ikke har taget før.. For det er helt perfekt og en fed kombination. Shoppen giver liv i butikken og skaber en spændende kontrast til Vero Modas produkter med de anderledes farver, former og mønster end man er vant til at se.

Jeg glæder mig til at følge konceptet og håber det spreder sig rundt om i butikkerne.






Rainy day shopping

Ja, nu er efteråret jo godt nok min yndlingsårstid.. det er så hyggeligt når bladene falder, farverne skifter og jeg endelig kan hive mine støvler og store jakke frem... meeeeen der kan jo også være dage der bare er lidt for meget...... ja, efterårsagtig... på den ufede måde! ;)

Sådan en dag som i dag hvor regnen ingen ende vil tage og alle dagens aktiviteter foregår i regnvejr.. så kan charmen ved efteråret være svær at finde.

Man får så travlt når det regner, at hvad man foretager sig udenfor skal bare gå hurtigt, man stopper ikke lige op og nyder det impulsive, det hele skal bare overståes, så man kan komme væk fra regnen. 

Sådan var det også idag, da jeg hurtigt skulle have ordnet et par ting i byen, der var lagt direkte rute fra butik til butik og så ellers bare på med skyklapperne... 

men.. jeg blev alligevel fanget af boderne på torvet. Jeg elsker torvedag.. jeg elsker at købe friske gulerødder lige fra marken og pølser fra en lille slagter ude på landet og jeg elsker de mennesker der står bag.. jeg syntes det er en utrolig dejlig måde at købe varer på og en langt større oplevelse og tilfredstillelse end at gå i føtex og bare hive noget ned fra hylderne.

Og på sådan en dag som idag, har jeg bare endnu mere respekt for de mennesker, der trodser regnen og stiller deres dejlige boder op og yder den samme gode service som altid.. DET ER SEJT!!:)






mandag den 24. september 2012

Togtur a la MATADOR

Nu ruller Matador på skærmen igen og jeg må sige jeg nyder det.. ja, jeg har set den en del gange efterhånden ligesom alle andre. Men for mig kommer den lige på det rette tidspunkt. Den passer lige til humør og mit efterår. Jeg har altid godt kunnet lide serien og historien, men denne gang vil jeg nyde detaljerne... alt det lækre der er kræset for i serien.. især tøjet og omgivelserne. Det er fedt at se de fine kjoler og søndagsporcelænet. Jeg får vildt meget inspiration fra MATADOR som jeg kan bruge herhjemme, men også i mit arbejde. 

Og ja, så har jeg jo nok også altid bare været en nostalgisk sjæl, for ja.. det er jo ikke det eneste levn fra en svunden tid jeg er lidt forfalden til.. nej, giv mig gamle sort-hvid film, giv mig de gamle evergreens, giv mig gentlemen og yndige kvinder i kjoler og gi' mig mormorkringle.. ja, jeg elsker det. Det er smukt, simpelt, hyggeligt og trygt. 

Det minder mig om, at jeg denne sensommer havde en skøn tur tilbage i tiden på den gamle togstrækning mellem Vrads og Bryrup. Der kan man virkelig snuse til de gamle dage.. lige fra vi drejede ind på parkeringspladsen var det ligesom at være med i en gammel film, for alt var bevaret og vedligeholdt og det var virkelig fedt at se. 

Vi startede i den gamle stationsbygning som stadig står som dengang med billetsalg og ventesal og som idag huser en virkelig hyggelig restaurant, hvor vi fik pariserbøf og ale fra Virklund bryghus og derefter stod de gode 'vintage' oplevelser bare i kø. 

Jeg må sige at det var en af sommerens bedste oplevelser og igen endnu en af de der fuldendte 'købsoplevelser' hvor alt bare går op i en højere enhed. Jeg bliver så glad, ikke kun personlig, men også rent fagligt når jeg kommer sådanne steder og jeg har lyst til at komme igen og igen for at være del af det og for at støtte og hjælpe med at bevare stedet.