torsdag den 15. november 2012

Kugler, te og julebog

Jeg har været igang med at lave nogle nye julekugler, jeg elsker papirklip og har længe villet lave sådan nogle kugler her, så da jeg faldt over en DIY i Bo Bedres 'Den store julebog (på tilbud i Bilka til kr. 50,- i denne uge) skulle den afprøves med det samme. Det er faktisk ret nemt og hurtigt at lave dem, når man lige har fanget ideen og kræver ikke det helt store krea lager. Her har jeg brugt nogle sider fra en gammel bog, men man kan bruge alt hvad man lige har i nærheden og så er det bare lim og saks og igang:)

Jeg regner med at få lavet så mange at jeg kan lave en uro til at hænge i stuen med dem i forskellige størrelser, men de er også vildt dekorative at have liggende på et fad evt. sammen med en advendtstage.

Udover julebogen faldt jeg over en ny fin te i den fineste dåse, lotus te fra Tiger.. Den anden søde te er en gave jeg fik af en god veninde den anden dag. Ja, ja.. julehyggen kommer stille snigende:)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar