onsdag den 14. november 2012

I heart x-mas

Lidt mere jul er kommet ind i vores lille hjem.. denne gang i form af cernit, stempler og gamle kageforme. Jeg har før lavet lidt i cernit bl.a. øreringe og brocher. Jeg syntes der er et rigtig godt produkt, nemt at arbejde med og man kan hurtigt lave nogle fine og meget dekorative ting.

Tanken på cernit kom egentlig fordi Christian og jeg skal ud og besøge hans datter Julie på hendes efterskole imorgen, de har opsat musicalen Mama Mia og den skal vi så ud og se..:) Julie vil gerne have noget julepynt med ud, så hun kan pynte lidt op på hendes værelse og så fik jeg ideen til denne lille søde julehilsen jeg kunne lave til hende:)

Mulighederne er uendelige, da der er så mange fine farver på cernit efterhånden og så er det jo bare at finde på noget sød og sjovt at dekorere med, tror jeg skal prøve at præge nogle strik doilies ned i cernitten næste gang eller måske nogle blade. 

Jeg har tænkt at hænge dem på en gren indtil videre, men kunne også blive til en lille uro, hænges i vinduet eller på juletræet.

Regner med at de turkise hjerter kommer med i en lille ekstra jule give away en gang i næste uge sammen med bl.a. årets julemærker, så følg med på bloggen hvis du vil deltage i den:)

Sødt og nemt lille projekt jeg har hygget med mig mens jeg har plejet vinterens første forkølelse og lyttet til 'The christmas station' på nettet.. glædelig tidlig jul:)






1 kommentar:

  1. Hvor har du mange gode ideer :o) Jeg kan rigtig godt li`at de er i pastel farver og at man kan se det firkantet fra stempellet.

    kh. Mirka

    SvarSlet