søndag den 11. november 2012

En yndling fra barndommen

Jeg elsker dåser. Og det her er min yndlings. Det er en lille gammel dåse min mor har købt i England til mig da jeg var barn. Min mor forelskede sig i den, da hun syntes pigen på dåsen lignede mig:) 

Hvis man skal tage ud fra teksten på dåser er den lavet til at opbevare kiks i, men min kære mor tænkte den kunne være en sød lille madkasse til mig. Jeg syntes den var fin, men jeg var lige startet i skole og det sidste jeg ville, var at skille mig ud med en noget... anderledes madkasse. Så den kom med i skoletasken èn gang og så er den ellers blevet brugt til opbevaring af forskellige ting igennem min barndom og indtil nu. 

Lige nu står den på mit kontor med små dimsedutter i, men jeg tror at jeg snart vil give den videre til Sophia, hun elsker at finde små skatte og samle dem i poser, tasker, kasser.. og elsker  og værdsætter, lige som sin mor, smukke ting. Så den skal nok bringe lykke:) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar