onsdag den 10. oktober 2012

Nordisk rum

Jeg er stor fan af DR K, jeg elsker at DR har lavet sådan en kanal og er vild med deres programmer om mode, design, arkitektur og livsstil, der er virkelig meget fedt at komme efter:) 

Og igår startede der endnu endnu en rigtig god programserie op 'Nordisk Rum' hvor 3 designeksperter besøger smukke nordiske hjem og snakker om hvordan vi indretter os og hvad der er vigtig i vores indretning her i norden med kig både tilbage og frem i tiden. 

Hver afsnit omhandler et rum, igår var det spisestuen og næste gang er det soveværelset. 

Jeg syntes det er nogle rigtig spændende og dygtige værter, kan især godt lide danske Mads Arlien-Søborg som er trendforsker og som jeg har været så heldig at være til foredrag med nogle gange efterhånden, han ved virkelig hvad han snakker om og er meget inspirerende. 

Programmet kører hver tirsdag kl. 21.00 på DR K.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar