mandag den 29. oktober 2012

Dejlig vinterweekend..

Sikke en skøn vinterweekend vi lige har haft.. ah, frisk luft og klar blå himmel, det er bare skønt!! Vi havde ikke de store planer for denne weekend, hvilket er rigtig dejligt engang imellem da det giver luft og lyst til at være impulsive og kreative. Weekenden startede med et besøg på Vejle sygehus hvor Willum skulle have hans øjne checket, han klarede det i super flot stil og var meget glad for den nye gravemaskine han fik bagefter. Jeg havde købt gravemaskinen et par dage før i min yndlingsgenbrugbutik sammen med 2 andre biler og havde egentlig regnet med at de skulle bruges til kalendergaver, men Willum er helt vil med maskiner så jeg syntes han skulle have den her nu da han skulle undersøges.

Weekenden stod derudover bl.a. på kanelsnegle hos nogle venner hvor vi fik mulighed for at lege med deres skønne hvalp Louis, strandtur med havgus og jorden er giftig leg, hyggebag til børnehavemadkasse, kreation af endnu nogle invitationer, hygge i sofaen med nye engelske boligblade Christian havde været så sød at tage med hjem fra Manchester, gemme og tebesøg i legehuset i haven og da jeg allerede går og glæder mig til jul, sluttede vi med en dejlig gang flæskesteg og rødkål.. uhm:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar