fredag den 7. september 2012

Trapholt

Igår var jeg forbi et af mine absolutte yndlingssteder her i Kolding - kunst- og designmuseet Trapholt!!

Det er bare den fulde pakke for mig - allerede når man drejer ned af vejen mod museet mærker man den helt specielle stemning, museet er nemlig beliggende i en dejlig grøn park lige ned mod Kolding fjord. Udover de faste udstillinger som jeg holder meget af, er de virkelig gode til at prøve noget nyt og spænder vidt i deres midlertidige udstillinger. Og så er der arkitekturen, cafeen og ikke mindst deres butik som er spækket med designgoodies og kunstskatte:)

Jeg tager tit forbi Trapholt bare for at snuse lidt til stemningen og kigge efter guf i deres butik:) og det var også derfor jeg var der igår. En af mine veninder har lige født og i den anledning ville jeg lige sende hende en lille speciel hilsen og den fandt jeg der ( plus en masse andet jeg kan sætte på ønskelisten til mig selv;)Jeg syntes faktisk deres butik er en af de bedste, hvis ikke DEN bedste af sin slags her i Kolding.

Lige nu har Trapholt en udstilling med forskellige portrætter af Dronning margrethe og i den forbindelse har børnene fra skolerne i Kolding lavet deres egne kunstværker som de har fået lov til at pynte med rundt omkring i haven. De var bare så fine og søde, super god ide.

Endnu et godt besøg på Trapholt hvor jeg fik inspiration og en ekstra på opleveren - FEDT!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar