tirsdag den 25. september 2012

Rainy day shopping

Ja, nu er efteråret jo godt nok min yndlingsårstid.. det er så hyggeligt når bladene falder, farverne skifter og jeg endelig kan hive mine støvler og store jakke frem... meeeeen der kan jo også være dage der bare er lidt for meget...... ja, efterårsagtig... på den ufede måde! ;)

Sådan en dag som i dag hvor regnen ingen ende vil tage og alle dagens aktiviteter foregår i regnvejr.. så kan charmen ved efteråret være svær at finde.

Man får så travlt når det regner, at hvad man foretager sig udenfor skal bare gå hurtigt, man stopper ikke lige op og nyder det impulsive, det hele skal bare overståes, så man kan komme væk fra regnen. 

Sådan var det også idag, da jeg hurtigt skulle have ordnet et par ting i byen, der var lagt direkte rute fra butik til butik og så ellers bare på med skyklapperne... 

men.. jeg blev alligevel fanget af boderne på torvet. Jeg elsker torvedag.. jeg elsker at købe friske gulerødder lige fra marken og pølser fra en lille slagter ude på landet og jeg elsker de mennesker der står bag.. jeg syntes det er en utrolig dejlig måde at købe varer på og en langt større oplevelse og tilfredstillelse end at gå i føtex og bare hive noget ned fra hylderne.

Og på sådan en dag som idag, har jeg bare endnu mere respekt for de mennesker, der trodser regnen og stiller deres dejlige boder op og yder den samme gode service som altid.. DET ER SEJT!!:)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar