torsdag den 30. august 2012

Danmarks skønneste hjem

I mandags så jeg et program på dr1 som jeg har glædet mig rigtig meget til - nemlig 'Danmarks skønneste hjem'!!




- og jeg blev ikke skuffet.. skønt endelig at se spændende og personlige hjem der bærer præg af de mennesker der bor der og ikke kun er et resultat af en dygtig indretningsarkitekt.

Skønt at se den glæde og stolthed ejerne af hjemmene har når de fortæller om deres hjem og historien bag. 

Lige præcis den del mangler jeg personlig tit når jeg læser boligrepotager i bladene eller når jeg har set andre boligprogrammer førhen, så det er rigtig dejligt at se noget mere til menneskene bag hjemmene. Den del elsker jeg nemlig.

Et hus uden mennesker er jo bare en tom skal, det er dem der bor der, deres drømme, historier og oplevelser der fylder det op og gør det levende.

Jeg elsker at gå og kigge på huse. Efter to barselsperioder ret tæt på hinanden har jeg gået min del rundt i vores kvarter med barnevognen og det bedste jeg vidste var at opdage en ny hyggelig gade med spændende huse og sjove detaljer. Det var en lille skat og noget jeg gerne ville gå langt efter. Og når jeg gik der kunne jeg ikke lade være med at tænke over hvilke type mennesker der mon boede der, hvad de mon lavede, havde de børn osv... Hvor længe havde de mon boet der, hvilke oplevelser havde de mon haft der, hvorfor havde de valgt lige præcis det hus osv. Og så kunne det jo være rart med et lille ekstra kig..:) bare lige indenfor døren.. bare lige mærke lidt af stemningen..:)

Ja, jeg ved det.. jeg er forfærdelig nysgerrig og så har jeg altid min faglige interesse lurende i baghovedet. Kunne jeg mon blive inspireret.. var der noget jeg ville ændre? 

Uha, jeg sidder helt og drømmer mig hen nu...:) Jeg glæder mig allerede til næste mandag hvor de blandt andet skal besøge et hus i min fødeby Silkeborg.. det skal nok blive spændende...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar