torsdag den 12. juli 2012

Jeg glæder mig i denne tid...

Mindst 2 gange om året tager jeg turen fra Kolding til Herning. Jeg kommer oprindelig fra Silkeborg, men jeg har læst i Herning og jeg kan sige.. man skal ikke lade sig narre.. måske lyder Herning, for mange, ikke som det mest spændende sted at opholde sig og slet ikke et sted hvor man virkelig har muligheden for at spotte tidens trends og mærke energien indenfor design og retail. Sådan havde jeg det også i starten, men den er der.. energien og pulsen.. man skal bare kigge de rigtige steder!!

Og et af de steder er FORMLAND MESSEN!!!!! Formland messen har været afholdt i Herning i jeg ved ikke hvor mange år og jeg er kommet der siden jeg var en teenager, først med min mor, så igennem min uddannelse og nu som selvstændig. Formland er en messe indenfor brugskunst og interiør, men har efterhånden også fået en del specialvarer og accessories. 

Jeg har arbejdet som udstiller og oplevet det hårde, men også vildt sjove og spændende messearbejde, men nu nyder jeg at komme som besøgende og lade min inspirere. 

Jeg syntes at der igennem tiden er kommet en masse spændende tiltag rent kreativt og nytænkende fra arrangørens side med fede trendzoner, foredrag og workshops. Var bl.a. helt vild med sidste messes 'yarn bombing', hvor biler, cykler, dørhåndtag osv. var pyntet med farvestrålende garn og hvor man rundt omkring kunne se 'live knitting'.. vildt fedt indslag.

Næste formand messe afholdes lige om lidt, nemlig d. 9-12 august. Jeg glæder mig til at se hvad de har fundet på i år... ses vi?! :) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar